Har man dyr, vil man sandsynligvis på et eller andet tidspunkt komme ud for, at ens dyr bliver sygt eller skadet, og her kan det være en stor hjælp at være klædt godt på til, hvordan man skal forholde sig i den situation.
Nogle skader og visse former for sygdom kan man selv afhjælpe i hjemmet, og andet skal tilses af en dyrlæge.
I det følgende kan du læse om, hvordan du skal forholde dig, hvis uheldet er ude, og dit dyr bliver ramt af skade eller sygdom:
Helt generelt
Uopsættelig førstehjælp
Heldigvis er det yderst sjældent, at man som dyreejer oplever at stå med sit dyr i en så alvorlig situation, at man selv er nødt til at yde den allerførste og vigtigste hjælp, for at ens dyr overhovedet overlever, men skulle dette ske, er det vigtigt at prioritere opgaverne korrekt.
Uopsættelig førstehjælp skal altid ydes i følgende rækkefølge:
Diarré og opkast
Næsten alle hunde-og katteejere kommer ud for,
at deres dyr kaster op eller får dårlig mave.
I mange tilfælde drejer det sig om en harmløs
og forbigående forstyrrelse i mavetarmsystemet, men netop opkast og/eller
diarré kan i lige så høj grad være tegn på langt mere alvorlig underliggende
sygdom.
Det er derfor altid en god idé at tale med en dyrlæge om, hvordan du skal
forholde dig.
Er dit dyr generelt helt upåvirket af
tilstanden, og har dyrlægen sagt god for det, handler det primært om at få
genoprettet balancen i mavetarmsystemet.
Her er skånekost i 5-6 dage en god idé.
Skånekost er letfordøjelig og fedtfattig mad såsom f.eks. udkogt ris, kogt lys
fisk eller kylling, torskerogn, m.m. som gives i mange, mindre portioner
dagligt.
Alternativt kan du købe skånekost hos dyrlægen, eller du kan kombinere det.
Et tilskud med mælkesyrebakterier og/eller fibre fremmer ligeledes den sunde
balance i tarmen.
Efter 5-6 dage på skånekost begynder du gradvist at tildele dit dyr dets normale kost igen, og denne overgang tilbage til normal fodring skal ligeledes tage 5-6 dage.
Halthed
Halthed opstår, når et dyr har ondt i et ben, hvilket
kan skyldes alt lige fra en uskyldig lille rift i en trædepude til et
knoglebrud.
Halthed kan dog også skyldes f.eks. ryg-eller nakkeproblemer, hvor dyret
generelt er uvilligt til at bevæge sig normalt pga. smerter.
I første omgang er det vigtigt, at du observerer
dit dyr lidt på afstand for at vurdere graden af halthed.
Se og mærk det på det pågældende ben, og kig især poten nøje efter, idet skader
på negle eller trædepuder er meget almindelige.
Hvis du ikke kan finde en direkte årsag til
haltheden, og dit dyr er i smerte, bør du kontakte dyrlægen.
Hold dit dyr mest muligt i ro, indtil det er blevet undersøgt af en dyrlæge.
Flækket negl
Skader på negle er meget almindeligt
forekommende skader især hos hunde.
Hvis man er heldig, er kun det yderste af neglen flækket, så det løse stykke
nemt kan klippes af, eller måske er det allerede faldet af på det tidspunkt,
hvor du opdager skaden.
Er neglen derimod flækket længere oppe eller
på langs, så selve negleroden er involveret, er det straks en mere alvorlig
skade.
Til tider bløder neglen, og din hund vil slikke meget på den.
Mindre skader på det yderste af neglen kræver blot, at du holder øje med den resterende negl, og at tåen ikke hæver op.
Ved større skader på neglen skal denne fjernes under bedøvelse hos dyrlægen.
Sår og skrammer
Dit dyr kan pådrage sig sår og skrammer alle
steder på kroppen afhængig af, hvad der er hændt det, men særlig ofte vil der
være tale om sår og skrammer på poter, trædepuder eller ben.
Det første du skal gøre er at danne dig et
overblik over såret størrelse og dybde.
Ofte vil der sidde klistret pels hen over såret, så det kan være svært at
bedømme skadens omfang. Hvis dit dyr tillader det, kan du forsigtigt opbløde
den klistrede pels med lunkent vand eller klippe den væk, så du bedre kan se,
hvad der gemmer sig nedenunder.
Er der tale om en mindre rift uden stor dybde eller en overfladisk
hudafskrabning, kan du med fordel rense området med lunkent sæbevand eller
klorhexidin.
Ved større eller dybere sår skal du altid lade dyrlægen afgøre, om såret skal syes, eller hvis der er tale om et sår i en trædepude, om det eventuelt skal bandageres.
Hvis det bløder meget fra såret, skal du lægge noget rent f.eks. forbindmateriale eller et rent viskestykke på såret og lægge tryk på, så blødningen standses, inden du transporterer dit dyr til dyrlægen.
Bidsår
Mange katteejere oplever, at deres kat kommer hjem med bidsår efter slagsmål
med andre katte.
Desværre oplever også nogle hundeejere, at deres hund bliver bidt af en anden
hund.
Bidsår på henholdsvis hunde og katte skal håndteres lidt forskelligt, idet
forløbet ikke minder helt om hinanden.
Som katteejer opdager man ikke altid de helt
friske bidsår, idet kattene laver relativt små og uskyldigt udseende sår på
hinanden, der gemmer sig godt i deres tykke pels, og det er ofte først, når
infektionen tager fat efter nogle dage, at man kan se en hævelse på det
pågældende sted.
I sådanne tilfælde er det ofte for sent at gøre noget selv, og katten må til
dyrlæge for at få ordnet den infektion eller byld, som har dannet sig.
Skulle man dog opdage helt friske bid- eller kradsesår på sin kat, kan man
forsigtigt rense dem med sæbevand eller klorhexidin (hvis katten ellers er med
på det).
Når en hund er blevet bidt af en anden hund,
er det vigtigt at finde alle bidstederne og vurdere, om der er hul igennem
huden, eller der kun er tale om en overfladisk skramme, der ikke er gået
igennem selve huden.
Vær opmærksom på at der ofte er minimum to huller, så se hele hunden igennem
grundigt, også selv om du umiddelbart kun kan se ét tydeligt hul.
Når hunde bider hinanden, kan selve bidsårene
ligeledes synes små og uskyldige, men hunde tager ofte fat og flår til, når de
bidder, hvilket kan efterlade en dyb lomme under huden.
Tag altid til dyrlæge med din hund, hvis den er blevet bidt af en anden hund,
og du kan se, at der er hul på huden, også selv om såret ser ganske lille ud –
der kan ligge en stor lomme nedenunder, som skal syes eller lægges dræn i.
Er der kun tale om overfladiske skrammer, kan du forsigtig rense dem med sæbevand eller klorhexidin.
Tab af øje
Dette er en alvorlig tilstand, der primært
rammer de racer, som har en kort snude og store, udstående øjne, idet deres
øjenhuler ikke har samme dybde som andre hundes.
Det gælder for f.eks. Mopser, Fransk Bulldog, Pekingeser, m.m. Her kan selv et
mindre traume/slag/greb om nakken e.l. få et øje til at falde ud af øjenhulen.
Det er en alvorlig og akut behandlingskrævende tilstand, hvis man vil forsøge at redde øjet. Ofte tabes synet på øjet uanset hurtig handling, men kan øjet i det mindste forblive levende, vil det være en stor fordel for hunden.
Du skal straks ringe til dyrlægen, for jo kortere tid der går, fra skaden er sket, og til øjet kommer i behandling, desto større chance er der for at redde det.
Herefter skal du holde øjet fugtigt. Dryp øjet
med saltvand, smørende øjendråber eller sågar neutral madolie kan bruges i
mangel af bedre.
Drypper du med saltvand, skal du helst dryppe øjet hver 10. sekund indtil
ankomst hos dyrlægen.
Hvepse- og bistik
Hen på sommeren begynder mængden af bier og
hvepse at tiltage, og vores nysgerrige firbenede venner kan nemt komme galt
afsted, når de forsøger at fange en hveps, snuser til en bi i græsset eller
kommer til at træde på én ved et uheld.
Find stedet for stikket og se, om brodden
stadig sidder der. Fjern i så fald brodden ved at skrabe den væk parallelt med
huden.
Kom eventuelt en isterning på stedet, hvis dit dyr tillader det.
Ellers vent og hold øje med stedet. Hævelse, let rødme og ømhed er helt normalt
og vil fortage sig efter et stykke tid.
Tal eventuelt med en dyrlæge om, hvorvidt dit dyr skal tilses.
Er der tale om et stik i mundhulen, er det altid en god idé at få tjekket dit dyr af dyrlægen, idet stik i munden i værste fald kan føre til en hævelse, der går ud over vejrtrækningsevnen hos dit dyr. Dyrlægen kan give medicin, der modvirker hævelse.
I de fleste tilfælde er bi-eller hvepsestik forbundet med lokal hævelse og smerte, men hos ganske få individer (ligesom hos mennesker) kan der udvikle sig en livstruende allergisk reaktion, der vil vise sig ved, at dit dyr bliver akut dårligt, svagt og fraværende.
Hugormebid
På visse tider af året og især i visse egne af
landet (især hedeområder) er der risiko for, at din hund støder på en doven
hugorm, der ligger og soler sig og derfor ikke når at flygte i tide.
Bliver din hund bidt af en hugorm, vil du kunne erkende bidsteddet som to små huller ved siden af hinanden. Typisk bliver hundene bidt enten på snuden eller på forbenene. Der opstår rødme og hævelse omkring stedet.
Da hugormen sprøjter den samme mængde gift ind uanset hundens størrelse, vil mindre hunde selvsagt få en større giftmængde i sig end en stor hund set i forhold til hundens størrelse, og derfor bliver mindre hunde ofte hurtigt dårligere end store hund.
For alle hunde gælder dog, at det er vigtigt at bringe hunden til den nærmeste dyrlæge hurtigst muligt.
Giften spreder sig hurtigere i kroppen, hvis din hund løber, så sørg for at bevare roen og gå langsomt tilbage til bilen, eller hvis du har en lille hund, så løft den op og bær den til bilen.
Hedeslag og sommervarme
Det er primært hunde, som rammes af hedeslag,
idet de oftere opholder sig i biler, arbejder aktivt på trods af varme, tages
med på gåtur i varmen, m.m.
Rammes din hund af overophedning eller ligefrem hedeslag, er det vigtigt, at du straks bringer den til et køligt og skyggefuldt sted.
Giv den vand, hvis den selv vil drikke.
Vil den ikke drikke, men er ved bevidsthed, kan du give den vand med en ske
eller engangssprøjte.
Afkøl dens krop men sørg for, at du primært afkøler de områder af kroppen, hvor blodet ligger tæt under overfladen f.eks. i lyske, armhuler og på siden af halsen. Brug koldt vand eller poser fra fryseren eventuelt beklædt med et tyndt viskestykke.
Overhæld ikke bare hele hunden med iskoldt vand, da dette i værste fald kan gøre ondt værre.
NB – efterlad aldrig din hund i bilen selv på en dag, hvor temperaturen ikke synes så høj. Temperaturen inde i bilen stiger eksplosivt, så snart solen kommer frem.
Vær ligeledes opmærksom på at asfalt kan blive brændende varm i middagsheden på en varm sommerdag. Faktisk så varm at det kan give forbrændinger på hundenes trædepuder.
Kramper
Kramper er ikke en sygdom i sig selv, men de kan
opstå som et symptom i mange forskellige sammenhæng, hvilket betyder, at
kramper også kan have mange forskellige årsager.
Kramper skyldes langt fra altid epilepsi!
Det er meget chokerende at se sit dyr i kramper,
og man kan godt føle sig temmelig magtesløs i den situation.
Det bedste du kan gøre, er at forholde dig roligt og passivt, idet du på ingen
måde kan bringe dit dyr ud af tilstanden.
Sørg dog for at dit dyr så vidt muligt ikke kan komme til skade under
krampeanfaldet dér, hvor det har lagt sig. Løft dog kun dit krampende dyr op,
hvis det er i umiddelbar fare for sig selv eller andre dér, hvor det ligger.
Sæt dig ved siden af dit dyr og tal roligt til det uden at kalde på det ved navn. Så snart anfaldet er ovre, og bevidstheden vender tilbage, vil dit dyr genkende din stemme, og dette vil virke beroligende på det.
Tag eventuelt tid på anfaldet – sekunder og minutter føles ofte uendeligt lange, men måske varer anfaldet slet ikke så lang tid.
Film anfaldet, hvis du har et kamera/telefon ved hånden. Det kan hjælpe dyrlægen meget at se, hvordan anfaldet forløb.
Vær varsom – dyr kan være meget forvirrede efter et anfald og bide… også ens eget.
Tal med en dyrlæge om, hvorvidt dit dyr skal
tilses.
Det er ikke altid en fordel at køre et dyr, som netop har overstået et
krampeanfald afsted til dyrlægen, men lad dyrlægen afgøre, hvad der er det
rigtige at gøre i netop denne situation.
De fleste krampeanfald standser i løbet af få
minutter, men skulle dit dyr blive ved med at krampe uafbrudt i mere end 5-10
minutter, er det en alvorlig og potentiel livstruende tilstand, som altid
kræver, at du skal køre akut til dyrlæge med dit dyr.
Derfor – tag tid på anfaldet! Det er så vigtigt at vide, hvor lang tid det har
stået på.